Frelsens Hær Vejle deltager i år i Halløj i Parken – en skøn festival for hele familien, hvor vi fejrer sommeren, fællesskabet og de gode oplevelser med masser af sjove og hyggelige aktiviteter.

Festivalen arrangeres af Kirkecenteret Vejle, og vi er glade for at være med som en af de seks partnerkirker sammen med Bykirken, Frimenigheden Broen, Vor Frelsers Kirke, Metodistkirken og Frikirken Kairos.

Vi glæder os til at være med til at tjene vores by og skabe en fantastisk weekend fyldt med smil, leg og nærvær – særligt for børn og børnefamilier i Vejle.

Kom og vær med – vi glæder os til at se dig!