En duft af Jul der varer hele året
Julekaffe, julecafé og juleindsamling med kaffevogn er faste indslag hos Frelsens Hær i Vejle i december. Konceptet kendetegner dog også hverdagen, hvor en autentisk cafékirke danner ramme om et indbydende og inkluderende kirkeliv med vægt på nærvær og samvær.
Det er tidligt på formiddagen, men dagens første gæster har allerede gjort deres entré i den lyse og højloftede lounge. Der lyder småsnak fra bløde stole ved vinduet og ved de små borde. Duften af friskmalede bønner blander sig med den søde aroma af mælkeskum og forstærker den unikke caféstemning.
Bag serveringslugen er frivillige i fuld gang med at tilberede menuen til dagens populære sammenkomst, CaféMidtplus. Et ugentligt tilbud til seniorer over 60 år om fællesspisning i godt selskab, generøst støttet af kommunale puljemidler.
Med sin beliggenhed blot få meter fra Vejles latinerkvarter, omkranset af udsøgte spisesteder og hyggelige butikker, kunne det være en hvilken som helst kaffebar, men den skiller sig alligevel lidt ud. I det smagfuldt indrettede interiør ‘brygges’ der således på en vision om at udvikle en indbydende cafékirke, der giver smag efter mere end blot kaffe på kanden.
Bag visionen står Frelsens Hær i Vejle, hvis lederpar, kaptajnerne Jan og Eydritt Marseille, glæder sig over, at engagerede medlemmer og frivillige deler den samme drøm. En del er allerede blevet til virkelighed, mens andre planer er i støbeskeen og åbenbares lidt efter lidt. Nytænkningen har også smittet af på juleprogrammet og indsamlingen til det sociale arbejde.
Kaffen er ikke magisk, men et hyggeligt midtpunkt
Konkret har visionen udmøntet sig i en ambitiøs udviklingsstrategi, der siden foråret har givet lokaliteterne en tiltrængt ‘makeover’ og forbedret funktionalitet. Gulve er blevet fornyede, vægge væltet og en serveringsluge markant udvidet. I køkkenet er en ‘rigtig’ kaffemaskine flyttet ind, hvorfra den frister med lune drikke til enhver smag på såvel hverdage som helligdage.
– Det er jo ikke fordi, der er noget magisk i kaffe, selvom jeg som kaffeentusiast går meget op i, at smagen og kvaliteten skal være god. Men den er et hyggeligt midtpunkt og kan på den måde tjene som et redskab til at bygge relationer og fællesskab, forklarer Jan Marseille, da bladets udsendte inviterer sig selv
på en snak om projektet – naturligvis suppleret med et dampende krus af husets foretrukne kaffemærke.
Ligesom kaffen er han alt andet end lunken i sin anprisning af den delikate drik, som er en særlig økologisk arabicakaffe fra Colombia, der med en snert af chokolade, røde bær og marcipan, passer godt i tiden op mod jul – og bliver serveret i et flot dekoreret julekrus med et nydeligt bladmønster i kaffeskummet.
– Vi introducerede den sidste år i december som en særlig julekaffe. Men vi er så begejstrede for den, at vi faktisk serverer den hele året, smiler Jan Marseille, der i lighed med sidste år sælger julekaffen ‘ud af huset’ til fordel for det sociale arbejde. Det sker i parløb med en lokal iværksætter, Jacob Verkade, hvis risteri, Aekvatorkaffe, er nærmeste nabo til Frelsens Hær.
Udover at dele interessen for kaffe og innovation har de begge hollandske rødder, hvorfor de ofte mødes til ‘koffietijd’, som ‘kaffepause’ hedder i deres fælles vokabular. En sidegevinst, Jan Marseille beskriver som ‘meget givende’ både personligt og
i forhold til Frelsens Hærs samspil med sit nærmiljø.
– Jacob er helt fortrolig med stedet her, og er hans egen kaffe-maskine ikke tændt, kommer han nogle gange over og låner vores. Udover muligheden for at vedligeholde vores hollandske har det givet et godt venskab og ført til mange gode samtaler om alt, lige fra det hverdagsagtige til liv og tro, tilføjer korpslederen, som dermed får gentaget visionen bag cafékonceptet:
At udvikle et autentisk cafékoncept som ramme om et levende og inkluderende fællesskab på tværs af generationer – og som i sidste ende kan give rum og rammer for at formidle Guds kærlighed på en uformel, naturlig og nutidig måde.
Indbydende rammer og autentisk gæstfrihed
Jan Marseille understreger, at selvom ‘kirke’ selvsagt ikke primært handler om ydre rammer, men om de mennesker, der mødes i den, betyder faktorer som en venlig atmosfære og indbydende omgivelser alligevel noget for, at nye gæster kan føle sig velkomne i fællesskabet.
– Derfor vil vi også gerne, at folk skal opleve det her som en ‘rigtig café’, forstået som et uforpligtende mødested, hvor man kan komme uden særlige forudsætninger eller forventninger og føle sig godt tilpas, siger han og uddyber:
– Som værter har vi selvfølgelig vores tro og vores platform at stå på. Men vores gæstfrihed er neutral, og på et tidspunkt vil vores værtskab uundgåeligt smitte af på folk, fordi de ser, at det er autentisk og mærker en ægte og oprigtig interesse, siger han.
Som værter har vi selvfølgelig vores tro og vores platform at stå på. Men vores gæstfrihed er neutral.
Julecafé og juleindsamling med kaffevogn
Udover cafékirkens vifte af ugentlige tilbud, understreges intentionen på en særlig måde i december, hvor dørene hver onsdag frem til jul slås op til ‘julecafé’. Et tilbud, hvor der ikke er et egentligt program, men blot mulighed for at nyde dagens simreret, samværet på kryds og tværs og måske lidt blød julejazz som soundtrack til et pusterum fra juletravlheden.
– Det er en omkostningsfri ‘fundraisings-café’, hvor alle råvarer er sponsoreret af lokale forretningsdrivende, maden tilberedt af frivillige, og hvor man har mulighed for at give en ekstra skilling til det sociale arbejde, fortæller Jan Marseille. I tillæg til denne mulighed i julemåneden for at udforske, hvad der gemmer sig bag cafékirkens indbydende facade, kan julehandlende vejlensere også møde Frelsens Hærs kaffevogn i gadebilledet. Herfra kvitteres for ‘kontante ingredienser’ i indsamlingsbøssen med varm kaffe, kakao eller alkoholfri gløgg.
– Vi kan godt lide den uformelle tilgang, hvor vi møder folk i øjenhøjde, siger korpslederen og tilføjer, at det samme gælder, når der senere i december uddeles julehjælp. Her indbydes modtagerne ikke til en formel event, men til at komme til lidt uformel caféhygge med kaffe, knas og mulighed for en snak.
– Caféstilen gør, at folk lige får pulsen lidt ned. Vi oplever, at selvom folk naturligvis kommer for at modtage julehjælp, er der mange, der lige bliver lidt længere. Og mens de voksne får en kop kaffe, er der saft og kreative tilbud til børnene. Det er vigtigt, at det hele foregår med værdighed og respekt, og at folk føler sig velkomne – også til at komme igen, påpeger han.
Cafémiljø både til jul og til dagligt
Hvor mange kopper kaffe, der på en given uge langes over disken hos Frelsens Hær i Vejle, har korpslederen ikke umiddelbart overblik over, men det er tilstrækkeligt mange til, at han kan sige, at folk omfavner den nye stil, ligesom cafékulturen præger stadigt flere af de ugentlige aktiviteter.
– Jeg har ikke statistik over præcist, hvor mange kopper kaffe, der serveres, men jeg ved, at folk har taget godt imod café-konceptet. Det afspejles konkret i, at 60-70 af de faste gæster ønsker at have et cafékort, hvilket blandt andet giver den fordel, at man kan indsætte penge på det og blive ekspederet ‘kontantløst’ i caféen, forklarer han.
Ligesom det ikke kun er ved juletid, kaffevognen bliver luftet i midtbyen eller der serveres ‘julekaffe’ i det innovative samlingspunkt, indgår muligheden for ‘at hænge ud’ i et cafémiljø efterhånden i de fleste tilbud på ugeprogrammet. Nydanskere kan således gå i sprogcafé, teenagere mødes til ungdomscafé og hele menigheden samles til en månedlig cafégudstjeneste.
Andre eksempler er en række tilbud med fælles navnetræk som Café Midtpunktet, Café Midtplus og Café Midtvej, hvis sammenfald er inspireret af stedets geografiske beliggenhed i Vejle Midtpunkt, som er navnet på byens latinerkvarter. Her ‘blender’ Frelsens Hærs café naturligt ind blandt de øvrige spisetilbud – i et godt naboskab uden ‘kamp om kunderne’.
Nærvær og samvær i nuet
Jan Marseille forklarer, at den kirkelige nichecafé foruden frisklavet kaffe har et særligt fokus på nærvær og samvær, ligesom ‘kunder’ i pengebekneb naturligvis er lige så velkomne i fællesskabet som betalende. Her tæller nemlig ‘andre værdier end blot den økonomiske bundlinje’, som han udtrykker det.
– Foreløbigt er vi dog langt fra i mål med det åbne og inkluderende fællesskab, vi forestiller os. At skabe en cafékirke er en proces, hvor udviklingen løbende finder sted, og hvor vi også er bevidste om, hvad Gud lægger til rette, forklarer han og runder af med et konkret eksempel på et kommende initiativ, der samtidig illustrerer det gode naboskab i området.
– Vi har længe haft en drøm om at udvide med udeservering. I den forbindelse har en af de øvrige restaurantejere tilbudt os nogle brugte cafébordestel, som vi nu planlægger at montere med kabeltromle-bordplader. Dermed kan den drøm realiseres, og når vi nærmer os foråret, satser vi på udeservering, siger han med overbevisning og et visionært blik ud ad caféens glasparti.
Mens den imaginære udsigt til fremtiden betragtes, vokser antallet af gæster i caféen. Igen fyldes luften med aromaen af nymalet kaffe, og vi hører dagens barista, Miriam, smalltalke med de nyankomne. Mens nye begyndelser venter til foråret, bydes der således på masser af nærvær og samvær i nuet.