Studiestøtten

Studiestøtten i Fontænehuset Vejle.

Studiestøtten, som er for unge, primært mellem 18-25 år, som er under uddannelse, men har psykiske, sociale og personlige problemstillinger, som giver dem udfordringer i fht. at tage/gennemføre uddannelsen.

Formålet med Studiestøtten er at forebygge frafald og fastholde unge studerende i igangværende uddannelse eller, at de vender tilbage til uddannelsessystemet hurtigst muligt. Dette sker i et tæt samarbejde med uddannelsesstedet.

Formålet er endvidere, at styrke de sociale og personlige kompetencer, mulighed for at etablere et socialt netværk, og at den unge får mod på og ny inspiration til at komme videre i livet.

Studiestøtten vil primært støtte op omkring den sociale del, som mange unge kan have det svært med under deres uddannelse. I Studiestøtten er der sparringspartnere i andre unge i samme situation og mulighed for coaching i grupper, så andres erfaringer kan opleves/deles.
Der er mulighed for undervisning i emner som fx kommunikation, konflikthåndtering og sociale spilleregler.
Samtidigt er der mulighed for individuel støtte fx i fht. strukturering af døgnet, prioritering af opgaver, studie, fritid. Der kan være tale om støtte til transport i perioder -afhentning og transport til uddannelsesstedet.
Der er mulighed for kontakt udover Fontænehusets åbningstid efter behov.
Den unge støttes samtidigt efter behov til fx ledsagelse eller anden støtte til fx lægebesøg, behandling, lektiehjælp på studiet eller studievejledning.

Vi har i Fontænehuset Vejle rigtigt gode erfaringer med at arbejde efter Fountainhousemodellen med sindslidende og psykisk sårbare og sparrer i hverdagen med de andre danske huse. Vi arbejder alle efter modellen ud fra 36 internationale standarder, der kvalitetssikrer vores hverdag og arbejde i husene. Standarderne er vores værdigrundlag og udtryk for det vi gør i hverdagen, bare sat op i ord på papir - og kan findes på vores hjemmeside.
Nogle af nøgleordene i modellen er: fællesskab, medindflydelse, arbejde, samarbejde, åbenhed og struktur.
Modellen stammer fra USA og der er nu ialt ca. 350 huse på verdensplan. Læs evt. mere på ICCD´s hjemmeside, som er den internationale organisation.
Erfaringer med modellen samt erfaringerne med at arbejde med målgruppen i Fontænehuset, danner også grundlag for vores nye tiltag: Studiestøtten.
I Fontænehuset er 2. sal nymalet og ved at blive indrettet til Studiestøtten, hvor et behageligt studiemiljø er undervejs; dette vil udvikles løbende.
Der er således også mulighed for at læse, skrive opgaver, men også for sociale aktiviteter i et tilstødende lokale.
Studiestøtten er et tilbud til de unge om en tæt samarbejdspartner i Studiestøtten, som samarbejder med uddannelsesstedet om at støtte op omkring den unge for at forebygge at uddannelsen droppes, som følge af de psykiske udfordringer.

Studiestøtten er en selvstændig enhed i Fontænehuset.
Der kan gøres brug af Fontænehusets faciliteter: fx købes mad i caféen, brug af kopimaskine mv.

Finansieringen fra ministeriet har naturligvis indflydelse på økonomien; der er dog forudsat en betaling fra uddannelsesstedet eller andre interessenter for den unge.



Henvendelse ved spørgsmål kan ske direkte til Fontænehuset - projektleder Lene Gilsaa, 75 87 20 46 / 21 20 56 27.

Her kan du downloade Studiestøtte brochuren

Her kan du downloade Studiestøtte brochuren til uddannelsesstedet

Senest opdateret (Fredag, 10. februar 2012 08:52)